Villa i Piazza Armerina, Enna

Bilen stopper foran en stor port. Mor smiler, pats hendes mave og siger, Vi er her.! Jeg hopper ned, nysgerrig. Far åbner porten, og vi står foran et stort hus, omgivet af grønt. Overalt, bare stilhed, vind i træerne, og en have, der aldrig synes at ende. Far siger, at det er over 13.000 meter land alle vores, Jeg ved ikke, hvor mange der er, men jeg ser så mange!
Jeg løber mod huset. Indgangen er bred og lugter af orange. I stueetagen er en lys stue med store vinduer. Køkkenet er enormt - jeg kan allerede forestille mig bedstemor gør arancini - og der er et værelse med et opholdsområde og et komfur af disse smukke, som også varmer hjertet. På bagsiden, et moderne badeværelse og et vaskerum, alle komfortable og pæne.
Der er endda en dør, der fører direkte til garagen: ikke flere indkøbsposer i regnen, og jeg vil endelig have et værksted, hvor jeg kan reparere mine små biler.
Jeg løber op ad trappen, på anden sal er der et badeværelse, og et værelse hvor, siger de, mor og far vil gå i seng med deres snart fødte lillesøster. Et andet værelse til bedsteforældre, der vil blive et køkken, når de får et værelse i stueetagen.
En dør, der fører ind i en hemmelig tredje sal, alt her er stadig i ru, når jeg vokser op mor sagde, at der vil være et værelse til mig, en til min søster og tre mere til at rumme venner og slægtninge plus selvfølgelig badeværelset, faktisk to.
Udenfor er der et grillområde under træerne. Far lover, at vi om sommeren vil have grillfester med bedsteforældrene, der vil komme til at bo hos os i ferierne.
Men det bedste er, at jeg endelig får Spike. Far læste i en avis om en forladt belgisk hyrde. Han sagde, at vi vil adoptere ham sammen. Jeg vil aldrig forlade ham, Spike vil være min bedste ven.
Det er ikke kun et hjem, det er en drøm, her i Piazza Armerina, i bjergene på Sicilien. Det er det sted, hvor vi vil vokse op, sammen.
Født snart lillesøster Spike og jeg får brug for en ledsager til eventyr.